Want One?

Typisk har en MTB 27 gear: 3 klinger og en 9-krans. Det er sådan producenterne af cykler og cykeldele tilbyder os cykler out-of-the-box og det er sådan vi køber dem.

Men har du nogensinde overvejet om 27 gear er det rigtige antal i det terræn du kører i?

"Single Speed" er en mountainbike med kun ét gear! ...Want One?
Sidste sommer var jeg med min familie i USA. Vores rejse gik blandt andet til Rocky Mountains, og i en lille bjergby i Colorado kom jeg ind i den mest velassorterede cykelforretning jeg til dato har set. 

Nu har The Rockies nogle rimeligt potente bakker og selvom der naturligvis først og fremmest bliver kørt en masse downhill på skisportstederne om sommeren, så tydede udbuddet i forretningen altså også på, at der var et ganske omfattende marked for single trail, all-mountain og XC - altså de samme discipliner som er populære i Danmark hvor bjergene bare er bakker og mudderet ligger tykt det meste af året.

I det ene hjørne af forretningen stod desuden 10-12 færdigbyggede single-speeders - nogle med 26" hjul og en del med 29" hjul.

Jeg var nok bekendt med fænomenet "Mountainbike uden gear" men jeg havde vel afskrevet det  som lir for metropolitter - en slags back-to-basics city-bike.

"Hvad bruger man sådan en cykel til i Rocky Mountains" sagde jeg højt til mig selv, og da Steamboat Springs ikke lige var stedet som tiltrak storbymennesker så jeg ingen anden udvej end at falde i snak med ekspedienten. Han var meget snaksaglig og forsikrede mig om at der var mange som kørte single-speed i området  - At gearene manglede var ikke noget problem når først man fik vænnet sig til det. Han fablede noget om, at det jo var den samme mægde energi der skulle til at få dig op ad bakken uanset om der var gear på eller ej - og at der jo kun var rytteren til at levere denne energi - og hvordan han gjorde det kunne jo være lige meget - det var det samme arbejde der skulle udføres af rytteren.

...Ok, sådan lyder teorien - fint nok! Men jeg må alligevel have virket skeptisk for han flåede en cykel ned fra udstillingen og stak mig den - "prøv det".

Jeg kørte en kort tur, men det blev kun til en kilometers penge nord ud af 8th street og tilbage igen - og selv om jeg hurtigt nåede ud på landet (Steamboat er ikke så stor) så nåede jeg ikke rigtigt at blive udfordret med nogen alvorlige højdemeter.

"Tak for lån - det var sjovt" ...men jeg havde ikke set lyset endnu.

Vi forlod USA og Steamboat. Sommeren sluttede og i løbet af efteråret fik jeg flået min XT forskifter fra hinanden i et chain sock på det blå spor i Store Dyrehave - Det var anden gang på 2 år - suk! Vinteren kom og med den kom der en masse sne og frost - og mine gearkabler frøs til is.

Der var helt klart et par måneder hvor jeg syntes at mine gear var mere til besvær end de var til gavn.

Typisk er en single speed gearet i forholdet 2:1 - det vil sige 32 tænder på klingen og 16 på kransen. Jeg var alligevel lidt tændt på ideen om en single speeder og jeg begyndte at køre ture i de Nordsjællandske skove, hvor jeg lod mine gear stå i den gearing hele turen. Det var helt klart mere et eksperiment end det var en fornøjelse. Men det kunne godt lade sig gøre.

Hmmm!

Hvis man skifter sin "standard" FOX Float 32 til en uaffjedret Carbon gaffel kan man smide et kilo (eller mere) af vægten. Et sæt Shimano XT for- og bagskifter med tilhørende skiftegreb og kabler vejer også et lille kilo.

Normalt har en MTB ramme horisontalt drop-out. Det vil sige, at baghjulet er fikseret i én bestemt position og dermed også en fikseret afstand til kranken - det duer ikke uden en "chain tentioner" - en kædestrammer - sådan en vejer typisk stort set det samme som en god bagskifter, så der er ikke noget sparet. men på en 'rigtig' single speed ramme er der vertikalt drop-out (eller i hvert tilfælde mulighed for vertikalt indstilling) og på sådan en ramme er det er altså ikke urealistisk at smide et par kilo af vægten.

Hvis man så kører de sparede midler fra forgaflen og gear+skiftere tilbage i cykelbudgettet og bruger det til at opgradere resten til letvægtsdele er det slet ikke urealistisk at få sig en mountainbike på bare 8 kilo(!)

Da foråret kom valgte jeg at ta' springe og gøre det. Jeg byggede min drømmecykel.

En Lyneskey Titanium Single-speed ramme, med en titanium saddelpind, Mavic Crossmax hjul, Middelburn single-speed kransæt, carbon styr, Avid Code bremser.

De samlede udgifter endte på ca 28.000,-

Duer den så til noget?

Ja, teorien holder! Det viser sig faktisk at den koncentration man vinder fordi man "bare skal træde igennem" den rigeligt kompenserer for at man ikke skal overveje hvilket gear man skal køre i - og eventuelt vælge forkert.

Enhver der har prøvet at lave et rigtigt chain sock hvor man træder igennem med fuld kraft på det forkerte tidspunkt - eller skifter fra stor til lille klinge - blot for at smide kæden helt af ved, at den slags episoder sætter sig som små traumer og efterfølgende kan man tage sig i at træde igennem med en stemme i baghovedet: "gad vide om det holder?". En single speeder er ligesom terapi. De traumatiske oplevelser med gearskiftene og kæde-droppene er væk, slettet.

Det holder! Træd TIL!

Der er et  par andre vigtige ting som min single-speeder har lært mig. Den ene ting er at "træde rundt" i pedalerne i stedet for blot at "træde ned". Selvfølgelig var det egentlig klik-pedalerne som skulle have lært os dette: At man nu også kan trække med den fod der er på vej op, og ikke bare træde ned med den som er forrest. Men i praksis udnytter man det måske ikke så meget som man burde? På en single speeder skal flere bakker forceres stående, mens man med hele sin vægt står på den forreste pedal bruger man al sin kraft på at trække den bagerst pedal op - ellers må man af og trække.

En anden god disciplin som single-speederen er med til at indøve er at træde jævnt og roligt ved høj kadance. Et gear i forholdet 2:1 giver unægteligt lidt problemer når man skal køre ad asfalt til og fra skoven. Det fleste har en tendens til at sidde og "hoppe" i sadlen når kadancen går op i de omdrejninger. Jeg kan efterhånden holde en fart på 28-32 km/t på asfalt på min single speeder - men det er en sindsyg høj kadance man så kørere med - og i starten var det helt umuligt - bare i kortere stræk - at ramme 25 km/t. Men man får det lært med tiden.

To uger efter dette års H12 løb som jeg deltog i på min Orbea Oiz Carbon Full-suspension vendte jeg tilbage på det samme spor på min single speeder for at se hvordan det lod sig gøre. Jeg kørte to omgang som begge to var henholdsvis 2 og 4 minutter hurtigere end min bedste omgang på sporet under selve løbet - og der var vel at mærke ingen af opkørslerne på sporet som jeg måtte af og trække på. Jeg er godt med på at dette eksperiment ikke kan tages til indtægt for at single speederen er hurtigere in min carbon fully - der var ingen ryttere i sporet da jeg kørte alene - og sporet var ikke ligeså opkørt som på selve løbsdagen - men det giver mig en klar indikation af at jeg kunne have kørt H12 på min single speeder og opnået omtrent det samme resultat.

Det må prøves næste år!

Jeg kan godt forstå at man andre steder i verden - hvor man har rigtige bjerge - måske får problemer hvis ikke man kan få en lavere gearing end 2:1 - men med de bakker vi har i de Nordsjællandske skove er der ingen problemer i at køre single speed.

Det er bare træde til!
Comments