MTB Kursus - Kend Din Cykel!

Bliv 100% selvkørende!!!  Prisen på Kr 1.500 pr deltager inkluderer: 
  • 4½ time kursus + gør det selv værksted
  • Udstyr for en værdi af ca Kr 1.330
  • Frokost (incl drikke/kaffe ad libitum)
  • Adgang til eksklusiv Bike Dreams søndagsåbent sammen med 2 ledsagere:
    • 15% rabat på ALT
Dette kursus er tænkt som et "minimumskursus" rettet mod MTB'ere som har behov for at kunne passe deres egen cykel med hensyn til justeringer, klargøring til træning og løb, samt nødreperationer i sporet.

Følgende emner vil blive berørt:
  • Gennemgang af værktøj (multiværktøj og specialværktøj)
  • Gear justringer
  • Udskiftning af gearkabel
  • Udskiftning af knækket kædeled
  • Udskiftning af kæde+kassette
  • Bremse justeringer (calibrer på hydraliske og klodser på V-breaks)
  • Udskiftning af bremseklodser (hydraliske og V-breaks)
  • Udluftning af hydraliske bremser
  • Udskiftning af slange
  • Cykelvask med højtrykspuler
  • Smøring: Daglig og periodevis
  • Tilpasning af kørestilling (saddelhøjde, frempind, styr)
  • Indstilling af forgaffel (og shocks på full-suspension cykler)
  • Vedligeholdes af forgaffel (emnet berøres men splitter ikke forgaflen ad på dette kursus)
  • Opretning af hjul (udskiftning af en enkelt eger og rettelse af mindre skævheder)

Kurset vil blive afholdt som et afveklsende mix af demonstationer og visninger, gør-det-selv værksted og løssluppen halv-nørded cykelsnak.

Hver deltager opfordres til at tage sin egen cykel med. Flere af disciplinerne som gennemgås på kurset vil blive udført af deltagerne selv på de medbragte cykler i 2-3 personers hold.

I forbindelse med kurset vil alle deltagerne modtage:
  • 1 stk multiværktøj i professionel kvalitet (Kr 260,-)
  • 1 stk slange (Kr 50,-)
  • 2 sæt bremseklodser (Kr 240,-) (som passer til din cykel)
  • 1 stk Shimano HG kæde (Kr 250,-) (eller tilsvarende) 
  • 1 stk Shimano 9-speed kassette (Kr 450,-) (eller tilsvarende)
  • 1 stk kædeled (Kr 40,-)
  • 2 stk gearkabler + yderstrømpe (Kr 160,-)
Alt i alt uundværlige stumper og materialer til en samlet pris af ca Kr 1330,-

Desuden indgår forplejning på kurset i form af kaffe og vand ad libitum samt en sandwich ved frokosttid.

Kurset afholdes af det faglærte personale hos Bike Dreams i deres lokaler på Allerød station. Desuden vil der være assistenter til stede som vil give en hånd med under værkstedssceancerne.

Kurset afholdes en søndag med start kl 10:00 og varer frem til 15:00 (frokost fra 12:00 til 12:30)

Fra 15:00 og frem til 17:30 vil Bike Dreams ekstraordinært holde butikken åbent for kursusdeltagerne og op til 2 ledsagere per deltager (2 ekstra adgangskort udleveres til hver deltager i forbindelse med bekræftelse på tilmelding, ekstra adgangskort á 250,- kan tilkøbes).
 
I disse 2½ time er der 15% rabat på alt i butikken og fuld bemanding  så vi forhåbentlig undgår ventetid. 

NB: Rabatten på cykler udbetales ikke men gives som værdikuponer til Bike Dreams.

I den ekstraordinære åbningstid serveres der desuden en kold øl eller et glas hvidvin samt snacks.

Ligeledes fra 15:00 til 17:30 vil værkstedet fortsat være åbent for kursisterne hvis de ønsker at fordybe sig eller færdiggøre nogle af øvelserne fra kurset.

Prisen for hele molevitten incl stumper, værktøj, kursus og 2 x forplejning samt 2 x ekstra adgangskort til receptionen er 1.500,-

Ad hensyn til kvaliteten på kurset ser vi os nødsaget til at begrænse deltagerantallet til 12 personer per kursus.

Tilmelding

I forbindelse med din tilmelding vil vi tage kontakt til dig og høre nærmere om din cykel og dens udstyr, således at der er sikkerhed for, at de stumper som udleveres i forbindelse med kurset passer til netop din cykel.

Vi tager forbehold for overtegnede kurser mv. Din tilmelding er først endelig bekræftet når vi har kontaktet dig.
Comments